Jeg ved, at der ikke er så mange, der følger min blog – nok også fordi jeg ikke skriver så flittigt på den. Til jer, som måtte se lidt med – og alle andre, vil jeg bare sige tak for alle de varme og kærlige tanker, der strømmer mod Nicolaj og jeg. Det er utrolig tungt i øjeblikket – og jeg forstår ikke rigtig endnu, hvorfor det skulle ramme mig. Vi er dog enige om, at vi vil forsøge igen – nu ved vi jo, at vi kan 
Vi har begge nogle utrolig forstående arbejdspladser, som accepterer, at vi ikke lige har overskud til arbejde i disse dage.