Når min mor nu passser niecerne, fordi deres mor & far er ude at ro, kan hun lige bruge en voksen til at gå med i Tivoli. Nicolaj synes, det skulle være en tøse-tur, så vi drog afsted (mor, Lærke, Linea & jeg). Vi nåede Tivoli lige omkring kl. 11. Og kl. 11.30 åbner alle forlystelser. Mor sponsorede tur-pas til pigerne & jeg – og så var det bare med at gå gang – Rutsjebanen, Snurretoppen, Galejerne, Den flyvende kuffert, Odinekspressen, Dragebådene, Karavanen, Den store ballengynge & sidst med ikke mindst Himmelskibet. Den har jeg ikke prøvet før, men Lærke ville gerne med. Hun er ikke stor nok alene, men sammen med en voksen er det ok. Puh ha den kildede i maven – ingen af os havde prøvet den før, men Lærke er frygtløs. Desværre er hun ikke stor nok til Monsunen (den hed det flyvende tæppe i gamle dage) – men hun var ellers frisk på den. Det skal nok blive sjovt, når hun bliver større……